 |
Forstå din målgruppe

Jobdatabaserne

Din e-mailkonto

Jobagenter og RSS

Optimer dit CV

CV fra PC

Den papirløse ansøgning

Ansøgning med e-mail

Klik og tast din ansøgning

Brug af test

Jobsamtalen
|
|
 |

OM BOGEN
I 1997 udgav jeg første gang ’Jobguiden til internettet’, en bog om at bruge internettet til jobsøgning. Som salgsansvarlig hhv. usability director hos en af de nye internetbaserede jobdatabaser og siden som selvstændig, har jeg fulgt virksomhedernes rekruttering, herunder brug af digitale værktøjer, på nærmeste hold.
Jeg har holdt en masse kurser om digital jobsøgning. Og her har jeg bl.a. hørt om ansøgninger, der aldrig er nået frem eller aldrig er blevet læst, om dokumenter, der er blevet ulæselige på deres digitale vej, om velmenende men fejlagtige råd om brug af CV-databaser. Alt sammen med til at spilde jobsøgerens tid.
Personligt synes jeg, at det simpelthen er for ærgerligt, når jeg møder en person, der forgæves har søgt job i flere måneder, og jeg kan se, at årsagen ikke er personens vilje, evner eller indsats. Men at det udelukkende skyldes konkret manglende viden om, hvordan internettet og digital kommunikation og dialog fungerer i praksis.
Det er mit ønske og formål med denne bog at præsentere de værktøjer og metoder, der gør den enkeltes jobsøgning så effektiv som muligt i en kontekst, der forhåbentlig også giver en større indsigt i de digitale mediers muligheder og udfordringer i det hele taget.
De metoder jeg beskriver i denne bog, har jeg afprøvet i praksis igennem de sidste fire år med rigtig gode resultater.
|
|